Grenaa Strand

Afstand: 1.31 Km

Stranden har udsigtsplads, som er velegnet for folk med handicap, og hvor familien kan hygge sig med madkurven.

En af Danmarks bedste strande

Stranden ligger syd for Grenaa Havn og er egentlig to strande, adskilt af Polderrevet, som er et meget velbesøgt fiskested med hornfisk og ørreder. Stranden er tildelt Blå Flag i 2024.
 
Stranden, nærmest havnen, ligger med sommerhuse i klitten og er meget børnevenlig med lav vanddybde og det fineste sand. Sommeren igennem kan man bruge beachvolleybanen og deltage i mange aktiviteter.

SUP-eventyr ved Grenaa Strand

Grenaa Strand er ikke kun kendt som en af Danmarks bedste strande, men også som et perfekt sted til en uforglemmelig SUP-oplevelse, især i den inderste del med det lave vand!
Find de bedste SUP spots her.

I sommerferien er der redningstårn med kystlivreddere på stranden.

På udkig efter rav - eller blot en skøn travetur

Længere mod syd, med flot udsigt mod Havknuden, ligger den skønne sandstrand, som er en af Danmarks bedste. Går du et par kilometer, får du den flotte strand helt for sig selv. Sådan en strandvandring er et besøg værd hele året, og er du heldig kan du også her finde rav.

Se kort udsnit og flere oplysninger her.

Se, hvad andre deler på Instagram

#grenaastrand #visitdjursland #visitaarhusregion



Opdateret af: VisitAarhus  | info@visitaarhus.com
Grenaa Strand Fotograf: Roar Paaske Copyright: VisitAarhus
Grenaa Strand Fotograf: Roar Paaske Copyright: VisitAarhus
Grenaa Strand Fotograf: Roar Paaske Copyright: VisitAarhus
Livredder Grenaa Strand Fotograf: Roar Paaske Copyright: VisitAarhus