Den stråtækte præstegård blev opført tilbage i 1593 og er dermed Danmarks ældste af sin slags. Sammen med tre længer danner den gamle stuelænge et firfløjet, sluttet anlæg på ialt 78 fag egebindingsværk. I en af krogene er der en privat lille smutlåge til kirkegården syd for præstegården.
I en bjælke over hoveddøren står årstallet 1593. Præstegården er optaget på listen over fredede bygninger, og fik efter sin optagelse en gennemgribende istandsættelse. Ved den lejlighed blev det fastslået, at bygningen virkelig blev opført på den tid.
Opdateret af: VisitAarhus | info@visitaarhus.com