Fuglereservat og vigtig fugle rasteplads
Fuglereservatet ved Stubbe Sø er en meget vigtig rasteplads for søfugle og er derfor meget interessant for ornitologisk interesserede. Søen er omgivet af skov og næringsfattigt sand, og vandet er derfor klart og rent, og søen er derfor også rig på vandplanter og fisk. Odder, hav- og fiskeørn samt isfugl gæster området i selskab med grågås, lappedykker og vandrikse.
Fugletårn ved Stubbe Sø
Det er oplagt at nyde søens liv fra det store fugletårn, hvorfra du højt oppe har udsigt over en del af søen og de omkringliggende omgivelser. Måske du ser havørnen højt på himlen.
Adgang til søen
Meget af jorden omkring søen ejet af private lodsejere. Staten ejer dog et hjørne ved søens sydøstlige kant, og herfra kan man få adgang til søen ad en trampesti. Vejen til fugletårnet går ad Stubbe Søvej med indkørslen umiddelbart øst for Stubbe Bro (Havmølle Å) markeret med et skilt med påskriften "Stubbe Sø". Fra P-pladsen foregår turen til fods, og efter ca. 100 meter viser en pil til venstre til fugletårnet.
Se webkort over toiletter, borde og bænke, fri overnatning mm.
Se, hvad andre deler på Instagram
#stubbesø #nationalparkmolsbjerge #visitaarhusregion
Opdateret af: VisitAarhus | info@visitaarhus.com